Handelsbetingelser

Lykke by Lykke
Lindholm Nærbanevej 5
9400 Nørresundby
CVR.: 37031429

Har du spørgsmål?

Hos Lykke by Lykke bestræber vi os altid på at give dig den allerbedste oplevelse. Du har derfor altid mulighed for at kontakte vores skønne lykkesupportere, som altid tager imod dig med et smil uanset om du kommer forbi vores lager, ringer eller skriver til os. Vi glæder os til at hjælpe dig! 

E-mail: support@lykkebylykke.dk

eller ring til os:

Tlf: +45 70 66 60 50
Man-fre: 9:00-10:00 & 13:00-14:00
Weekend og helligdage: Lukket

Åbningstider for afhentning/returnering hos os:

Man-fre: 08:30-15:00
Weekend og helligdage: Lukket

 


1. Levering

Hos Lykke by Lykke bestræber vi os altid på at levere din bestilling inden for 1-2 hverdage i samarbejde med Post Nord eller GLS. Leveringsperioden kan variere ved helligdage ekstraordinær travlhed. 

Vi har følgende leveringsmetoder: 

  • Afhent hos os
    (5 kr. i håndteringsgebyr)
  • GLS pakkeshop
    (Gratis ved køb over 599,- ellers 49 kr.)
  • GLS hjemmelevering
    (59 kr.)
  • PostNord pakkeshop
  • (49 kr. ved køb over 599,- ellers 59 kr.)
  • PostNord hjemmelevering
    (69 kr.)

Lykke by Lykke samarbejder med PostNord og GLS, og alle forsendelser sendes som pakker med eller uden omdeling. Forsendelsesvalg foretager du selv ved ordrens afgivelse. Alle pakker har ”track and trace”, så du kan følge din levering via den mail, som henholdsvis PostNord eller GLS sender dig. Alle benytter en mail- eller sms-service, der oplyser, hvor din pakke kan spores og hvornår din pakke leveres eller kan afhentes på nærmeste posthus eller pakkeboks. 

Vi bestræber os desuden altid på at afsende din ordre fra vores lager inden kl. 15 på hverdage. Sker det uheldige, at vi har en lagerfejl på en af dine varer kan det ske, at din pakke bliver forsinket i tiden hvor vi forsøger at finde den bedste løsning på problemet. Afsendelsen af din pakke kan naturligvis også blive forsinket ved ekstraordinær travlhed.

Det er dit ansvar som kunde at oplyse den korrekte leveringsadresse. Endvidere er det dit ansvar, at der på adresse og postkasse er synligt og korrekt navn, så din pakke kan leveres af PostNord eller GLS. Skulle det ske, at pakken kommer retur til Lykke by Lykke af denne grund, er det dit ansvar som kunde at betale for et nyt fragtgebyr på 49,- for at få pakken sendt på ny (gældende i Danmark).

Hos Lykke by Lykke er der også mulighed for at bestille og betale dine varer online, og herefter selv afhente dem personligt ved vores webshoplager, Lindholm Nærbanevej 5, 9400 Nørresundby, mod forevisning af ordrebekræftelse mandag til fredag mellem 08.30 og 15.00. Ved at vælge denne metode sparer du leveringsfragten. Ring ved tvivlsspørgsmål på 70 66 60 50.

 

Vedr. "AFHENT SELV" pakker

Pakker hvor der er valgt "Afhent selv" skal afhentes inden 7 hverdage fra den dag du får besked om at pakken er klar til afhentning med mindre andet aftales. Afhentes pakken ikke inden for aftalt tidsfrist vil ordren blive annulleret og du vil skulle bestille forfra hvis fortsat ønsker den. 

 

2. Betaling

  • Mobilepay
  • Dankort/Visadankort
  • Visa/Visadebit
  • Maestro/JBC
  • ViaBill

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller

2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder. 

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. 

Vi tager ikke kortgebyrer.

Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.  

 

Du kan altid være helt tryg ved dine betalinger når du handler hos Lykke by Lykke. Vi tager ikke kortgebyrer. Samtlige kortoplysninger bliver krypteret med en såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Dette betyder, at uvedkommende ikke kan se dine kontoinformationer, og kun PBS kan tyde dem. I forbindelse med køb via elektronisk betaling benyttes en sikker forbindelse, som sikrer, at samtlige betalingsoplysninger ikke kan havne i forkerte hænder. Lykke by Lykke registrerer IP-adressen, hvorfra købet foretages. Disse oplysninger tages i brug ved falsk betaling og udleveres til evt. politiefterforskning. Kun det godkendte beløb på din bestilling kan fratrækkes, hvilket sker straks når varerne afsendes fra Lykke by Lykke.

Alle priser i Lykke by Lykke er pålagt dansk moms på 25%. Priserne er angivet uden fragt.

Alle købsaftaler, ordrebekræftelser mv. indgås på dansk og der afregnes ligeledes i danske kroner (DKK)

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse samme dato hver måned. Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr. Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill. Læs mere her: https://viabill.com/dk/legal/viabill/  

 

3. Returnering af vare

 Bemærk: I øjeblikket kan der gå op til 14 dage fra at vi modtager din returpakke til at vi har færdigbehandlet den. I de fleste tilfælde vil der blot gå et par dage, men vi håber på din forståelse, TAAAK! 

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. 

 

Ønsker du at returnere en vare kan du:

3.1. Opret en retursag i vores online retursystem på www.lykkebylykke.dk/retur ved at logge ind med dit ordrenummer og telefonnummer

3.2. I retursystemet oplyser du, hvilke varer du ønsker at returnere samt om du ønsker pengene retur eller et tilgodebevis (kun muligt på originalordre). 

3.3. Vedlæg nu den medsendte følgeseddel i returpakken og luk din returpakke.

3.4. Ønsker du, at benytte vores fragtlabel med Track'n'Trace, kan du bestille et GLS returlabel lige her som du modtager på mail kort efter. 

3.5. Husk at få en kvittering ved indlevering af din returpakke.

Du er ALTID velkommen til at aflevere personligt på vores adresse, som står øverst i handelsbetingelserne.

 

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb. 

 

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

 

Du kan også sende en mail til support@lykkebylykke.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. 

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

 

Returnering 

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. 

 

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. 

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet 

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. 

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. 

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

 

Varen sendes til:

Lindholm Nærbanevej 5, 9400 Nørresundby. 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse.

 

Bemærk: Vælger du at benytte vores returfragtlabel fra GLS, koster denne service 49 kr, som fratrækkes returbeløbet. Har du valgt 'Tilgodebevis' som returløsning, er det gratis at bruge vores returlabel. Du er dog altid velkommen til selv at sende din ordre retur med et returlabel, du selv har købt ved fx. et indleveringssted. Ved brug af eget returlabel trækkes der ikke et beløb for fragt hos os. 

Returlabel gratis at bruge hvis du: 

  • ...vælger at modtage et tilgodebevis.
  • ...hvis du har modtaget en reklamationsvare eller forkert vare.

I alle andre tilfælde koster det 49 kr., som fratrækkes det beløb, vi krediterer til din konto.

Disse aftaler kan ikke fortrydes: Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.  

 

Vedr. "AFHENT SELV" pakker

Pakker hvor der er valgt "Afhent selv" skal afhentes inden 7 hverdage fra den dag du får besked om at pakken er klar til afhentning med mindre andet aftales. Afhentes pakken ikke inden for aftalt tidsfrist vil ordren blive annulleret og du vil skulle bestille forfra hvis fortsat ønsker den. 

 

Køb foretaget udenfor Danmark:
I øjeblikket kan du handle fra Finland, Færøerne, Grønland, Nederlandende, Sverige og Tyskland. Har du handlet fra ét af disse lande og nu har behov for at sende pakken retur, står du selv for omkostningerne herved. Du hæfter for pakken indtil den er helt fremme hos os. Vær opmærksom på, at prisen for at sende din pakke retur vil variere fra land til land. 

Pakken skal sendes til: 
Lindholm Nærbanevej 5, 9400 Nørresundby, Denmark. 

Pakken skal sendelse direkte til vores addresse med omdeling og afhentes ikke på posthuse eller i pakkeshops.

Svensk returportal:
Har du handlet fra Sverige og ønsker at returnere en vare, kan du vælge at benytte vores returportal. Her køber du direkte en returlabel hos Bring igennem os. 
Find returportalen her

 

4. Prisgaranti

FØR KØB: Vi matcher en vares pris, hvis du finder den eksakte vare (mærke + størrelse) billigere hos en konkurrent. Kontakt da support@lykkebylykke.dk.

EFTER KØB: Som kunde hos Lykke by Lykke har du prisgaranti på din ordre op til 14 dage efter køb. Har du shoppet hos Lykke by Lykke og oplevet at varen (mærke + størrelse) efterfølgende er blevet sat ned hos os? Så matcher vi prisen op til 14 dage efter dit køb:

  • Op til 5 dage efter køb refunderes differencen direkte til dit betalingskort.
  • Op til 14 dage efter køb (5-14 dage) refunderes differencen på et gavekort til senere brug på www.lykkebylykke.dk. Gavekortet er gyldigt i 3 år. 

Særlige undtagelser: Vores prisgaranti er undtaget ved store kampagner så som Black Friday samt vores fødselsdagskampagne i start oktober. Prisgarantien gælder ikke på varer som sælges hos andre butikker, hvor du kun får tilbuddet via medlemskab, abonnementer eller personlige rabatkoder.

5. Reklamation af vare

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Lykke by Lykke har reklamationsret på 24 måneder ved omfattende fejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten omfatter ikke skader opstået ved fejlagtig brug, almindelig normal stidtage og gælder som udgangspunkt ikke på sten, perler, pailletter og andet pynt. 

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. Alle reklamationer videresendes til de respektive firmaer, der producerer varerne for Lykke by Lykke, hvorfor reklamationens behandlingstiden kan variere.  

5.1. Du kan oprette en reklamationssag i vores online retursystem på www.lykkebylykke.dk/retur ved at logge ind med dit ordrenummer og telefonnummer

5.2. I retursystemet oplyser du hvilken vare du har en reklamation på samt om du ønsker pengene retur eller en ny vare. Varens fejl skal i retursystemet beskrives samt der skal uploades et billedet af fejlen hvis muligt. 

5.3. Når din reklamationssag er oprettet, skal du afvente vores reklamationsafdeling har taget stilling til din sag. Hvis reklamationen godkendes, vil du få en mail fra os med næste skridt i sagen.

5.4. Ved godkendelse af reklamationsag sender du varer retur til os f.eks. med den returlabel som du selv kan bestille lige her

5.5. Husk at få en kvittering ved indlevering af din returpakke.

5.6 Når vi har modtaget din returpakke og den er behandlet vil du få besked på mail.

Bemærk: Har du modtaget en reklamationsberettiget vare, er det naturligvis gratis at benytte vores returlabel. 

 

Varen sendes til:

Lindholm Nærbanevej 5, 9400 Nørresundby. 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse.

 

6. Prisfejl 

Der tages forbehold for eventuelle taste-, stave-, oversættelses- og formuleringsfejl i vores markedsføring på tværs af alle platforme. Vi bestræber os på løbende at sikre korrekt og opdateret information, men mindre fejl kan forekomme. Sådanne fejl kan ikke påberåbes som grundlag for krav, og vi forbeholder os retten til at korrigere oplysningerne uden forudgående varsel.

7. Klagemuligheder

Har du en klage over et produkt, købt i vores Webshop, kan der sendes en klage til: support@lykkebylykke.dk

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal
her - http://ec.europa.eu/odr

 

8. Persondatapolitik

Ved at benytte lykkebylykke.dk accepterer du, at vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores
datapolitik, som fremgår af følgende link https://www.lykkebylykke.dk/datapolitik . Vi er opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig
behandling af dine personlige oplysninger.

 

9. Hvem videregiver vi personlige oplysninger til

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

For at kunne videreudvikle og forbedre lykkebylykke.dk fører vi statistik over, hvordan du bruger hjemmesiden.
Personoplysningerne registreres hos Lykke by Lykke ApS og opbevares i fem år,
hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en
tilstrækkelig beskyttelse.

Som registreret hos Lykke by Lykke ApS, har du altid ret til at sende os dine
indvendinger mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om
dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven. Henvendelse i den forbindelse sendes til: support@lykkebylykke.dk

 

10. Cookies

Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende
med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies
kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

 

11. Standard fortrydelsesformular

Du kan her hente vores standard fortrydelsesformular. Vi anbefaler dig at anvende vores elektroniske fortrydelsesformular her, da du også her automatisk får returskema.

Tryk her for at downloade standard fortrydelsesformularen.

 


Handelsbetingelserne er sidst ændret d. 7. juli - 2025 (Små rettelser ift. E-handelsmærkets krav)

Copyright © Lykke by Lykke ApS. Alle rettigheder forbeholdes.